Online forløb: Skru ned for trangen til alkohol

Oplever du, at et enkelt glas ofte bliver til flere? Og at du er på vej ind i noget, som du ikke har kontrol over? Så kan dette forløb, med to hypnoselydfiler, være med til at få dig på rette kurs.

Der kan være rigtig mange grunde til at alkohol er blevet din “ven” i hverdagen. Samtidig er den ret sikkert også din værste fjende, fordi du er klar over, at det har en ødelæggende virkning for dig på mange måder.

For mange bruges alkohol til at dulme noget eller fortrænge noget. Andre bruger alkohol til at få indvendig ro eller til bedre at kunne holde ensomheden eller sig selv ud. Alkohol kan også bruges som et sovemiddel, hvis det er svært at falde i søvn. Men paradoksalt nok giver alkohol generelt en dårligere søvn. Hvis det er søvnproblemer, der er din årsag til alkohol, kan det også afhjælpes ved brug af hypnose og hypnoterapi. Læs mere om hypnoseforløbet til bedre søvn.

Der ligger altid en følelsemæssig grund bag og derfor kan du sjældent med din hjerne og fornuft stoppe dit alkoholindtag, hvis det er eskaleret for dig. Og ofte er alkoholmisbrug forbundet med en masse skyld og skam og derfor er det også vigtigt “at kigge bagved” og styrke din kærlighed og tro på dig selv.

Alkohol skader din hjerne, din krop (indre organer) og det gør dig ret sikkert heller ikke glad og tilfreds med dig selv og dit liv.

Virker det?

Ja. Hypnose er fantastisk effektivt til at gå ind og omprogrammere dine tanker og din adfærd. Årsagen ligger i dine følelser og det er derfor, det er så svært at stoppe, selv om du med din fornuft ved, at du vil få det meget bedre uden alkohol.

Hypnose er en tilstand, hvor du er vågen, men dejlig afslappet. Herved er det lettere at få kontakt til underbevidstheden (dine følelser), fordi den kritiske hjerne er lidt i baggrunden.

Jo mere du kan bruge dine visuelle evner og fantasi til at forestille dig det, jeg siger, jo bedre resultat får du. Hjernen kan nemlig ikke kende forskel på fantasi og virkelighed og det er derfor, det er så effektivt. Så jo mere du lever dig ind i min fortælling, jo mere virkeligt bliver det for hjernen, og derfor kan den begynde at forestille sig et liv uden alkohol.

Forestil dig allerede nu, hvem du ville være uden dit alkoholforbrug? Hvad ville du tænke og føle? Hvordan ville dit liv så være?

Du skal være opmærksom på, at øvelse gør mester. Hvis du ikke er vant til at visualisere og bruge din fantasi - eller ikke er vant til at slappe helt af, som du gør under en hypnose, så skal du give hypnosefilerne god tid til at virke. Det er derfor en god idé at lytte dagligt til lydfilerne, for på den måde at træne dig selv i at komme ind i en hypnotisk, afslappet tilstand. Det vil give dig det bedste resultat.

Har du store og svære ting med i “bagagen”, så vil jeg klart anbefale dig at booke fysiske hypnose-behandlinger hos mig i stedet for dette forløb, så vi bedre kan gå ind og bearbejde aktivt med dem. Dette hypnoseforløb vil i det tilfælde stadig være et fantastisk supplement.

Hvad køber jeg?

Du køber et online hypnoseforløb, som indeholder 2 lydfiler.

Den første lydfil, som du får adgang til lige efter købet, vil jeg anbefale dig at lytte til 1 gang om dagen. Du bestemmer selv hvornår, men det er vigtigt, at du er så klar i hovedet som muligt og kan koncentrere dig om det, jeg siger.

7 dage efter købet modtager du lydfil nr. 2. Den lytter du nu til 1 gang om dagen eller så meget (eller lidt) du mærker, du har brug for.

Måske ved du, at jeg tidligere har haft en enkelt lydfil, der også var målrettet at mindske trangen til alkohol? Dette forløb er helt nyt materiale og to lydfiler frem for den ene gamle, som rammer årsagen bag alkoholtrangen bredere end den gamle lydfil.

Hvad handler lydfilerne om?

Lydfilerne handler om at kunne visualisere og forestille sig det, jeg siger. At du mere og mere kan få kontakt til årsagen bag dit problem og se dig selv på en stærk, beslutsom, vedholdende og selvsikker måde. Begynde at slippe alle de negative, bebrejdende tanker om dig selv. Give slip på alkoholen for altid.

Hypnose er samtidig en dejlig og dyb afslappet tilstand, hvor du vil opleve at få mere ro i dit nervesystem og i dine tanker.

alkohol-forloeb-cover